§
1 Klubbens navn og hjemsted.
§ 2 Klubbens formål.
§ 3 Medlemskab.
§ 4 Bådpladser.
§ 5 Medlemskab.
§ 6 Udmeldelse - eksklusion.
§ 7 Kontingent og pladsleje.
§ 8 Ordinær generalforsamling.
§ 9 Dagsorden for den ordinære generalforsamling.
§ 10 Bestyrelse - valg.
§ 11 Ekstraordinær generalforsamling.
§ 12 Redskabsskure.
§ 13 Forpligtigelser.
§ 14 Reglement, orden og klager.
§ 15 Forsikring.
§ 16 Klubbens opløsning Printervenlig
version
Vedtægter gældende fra den 1.
marts 2010
§
1 Klubbens navn og hjemsted.
Klubbens navn er Vive Bådelaug, og hjemsted er Vive.
§ 2 Klubbens formål.
Klubbens formål er at vedligeholde havnen med tilhørende
arealer, udleje bådpladser m.m., samt fremme interessen for sejlads.
Desuden styrke og fremme solidariteten blandt medlemmerne og varetage
deres fælles interesser.
§ 3 Medlemskab.
Enhver person kan anmode om optagelse
som medlem af Vive Bådelaug. For under 18 årige kræves
værges tilladelse.
Til top
§ 4 Bådpladser.
1. For at få tildelt en bådplads skal man være medlem
af Bådelauget, samt have bopæl indenfor Vive Sogn. Dispensation
fra denne regel kræver den ordinære general-forsamlings
godkendelse.
2. Pladslejere med bopæl udenfor Vive Sogn, som har fået
tildelt plads inden den 4. marts 1995 kan ikke opsiges under denne regel,
men vil beholde retten til en bådplads uden ringere status end
oprindelig.
3. Medlemmer der er optaget på klubbens medlemsliste efter den
1.6.2000, og som tilbydes og accepterer en bådeplads, skal betale
det engangsindskud der står i laugets prisliste.Ved udmeldelse
af bådelauget, kan der opnåes refusion af indskud på
følgende vilkår: efter 1 års medlemskab tilbagebetales
der 50 %, efter 2 års medlemskab tilbagebetales der 30 % , efter
3 år bortfalder ethvert refusionskrav, regnet fra betalingsdato.
Speciel refusion indenfor det første år, kan gives i særlige
tilfælde ved skriftlig ansøgning.
4. Et Medlem der ønsker en bådplads skal henvende sig til
pladsudvalget for at blive optaget på ventelisten. Laugets pladsudvalg
skal bestå at et bestyrelsesmedlem, samt to af generalforsamlingen
valgte medlemmer,
5. Ventelisten slettes uden andet varsel pr. 31. marts hvert år.
Kun medlemmer der senest den dag, - personligt eller skriftligt har
meddelt udvalget en forsat interesse, beholder sin anciennitet på
listen.
6. Bådpladser anvises af bestyrelsen, efter henstilling fra pladsudvalget
og både må kun ligge på de anviste pladser.
Plads tildeles for et år ad gangen regnet fra standerhejsning
dato. Plads fordelingen skal som minimum være færdig og
ophængt i klubhuset senest 7 dage inden standerhejsning.
7. Omgruppering af pladser kan finde sted. Pladsudvalget skal udarbejde
og foreslå den mest hensigtsmæssige fordeling af pladser.
Der skal vægtes efter fartøjernes type og størrelse,
samt tages skyldige hensyn til f.eks. fartøjernes anvendelse,
eller ejernes alder og helbred.
8. Ønsker et medlem plads planen ændret, skal han henvende
sig til pladsudvalget
9. I tilfælde af ubesatte pladser, kan medlemmer med tilknytning
til lokal området, tildeles en midlertidig bådplads.
10. Lejemål for en midlertidig lejet plads udløber uden
andet varsel pr. 31.marts hvert år.
En midlertidig lejet plads giver ingen præference, eller rykker
medlemmets eventuelle status på ventelisten.
11. Medlemmer som uafbrudt i mere end fem år har lejet en midlertidig
plads i havnen, har op til tre års pladsopsigelse, regnet fra
opsigelses årets standerhejsnings dag.
12. Medlemmer der omfattes af ovenstående stk.11, kan ansøge
general-forsamlingen om stemmeret.
Denne ret bortfalder hvis båd pladsen opgives eller mistes.
13. Der skal betales normal årlig leje og MV-bidrag af en midlertidig
plads.
14. Bliver en bådplads ledig (pga. salg eller lign.), har vedkommende
medlem ret til en bådplads i indtil 1 år, men bestyrelsen
kan efter begrundet ansøgning give yderligere dispensation i
op til 2 år. Meddelelse herom skal straks gives til bestyrelsen,
som disponerer over pladsen i den ledige periode.
15. Et medlem kan ikke sælge eller på anden måde gøre
en plads til genstand for handel.
16. Bestyrelsen kan efter ansøgning, ved dødsfald eller
helbredssvigt, godkende at pladsen overdrages til ægtefælle
eller arving I lige linie, såfremt vedkommende I forvejen er medlem
af Vive Bådelaug – og har bopæl I Vive Sogn.
17. Såfremt bestyrelsen skønner, at en båd ligger
udelukkende for at optage plads, uden nogen form for sejleraktivitet,
kan retten til bådplads fortabes.
18. Usejlklare fartøjer kan ikke optage plads i vand eller på
pladsen i mere end 1 år.
19. Ønskes en bådplads ikke benyttet i en sæson,
har pladslejer pligt til at meddele bestyrelsen sin disposition inden
1. maj.
20. Såfremt en pladslejer ikke gør brug af sin plads inden
1. juni – uden meddelelse til bestyrelsen - kan vedkommende ikke
regne med rådighed over den tildelte bådplads resten af
sæsonen.
21. Hvis der er flere ejere af samme båd, kan medejere opnå
fortrinsret til pladsen ved lejerens frafald, når følgende
forudsætninger er opfyldt:
a. Samtlige ejere skal registreres ved tildeling af pladsen, og skal
være medlem af Bådelauget, samt have bopæl i Vive
sogn.
b. Samejet skal have strakt sig over min. 2 år.
c. Dispensation fra disse regler skal forelægges generalforsamlingen,
som afgør sagen ved simpel afstemning.22. Havnen opdeles i 4
zoner:
Zone I er forbeholdt joller med udenbordsmotor.
Zone II er for blandede bådtyper.
Zone III er primært for fiskejoller med indenbords motor.
Zone IV er primært for lystbåde.
23. Takster for bådpladser besluttes på den årlige
generalforsamling. Et medlem kan højest opnå ret til 2
bådpladser – dog ikke i samme zone.
Til top
§ 5 Medlemskab.
Medlemskab giver ret til brug af havnens arealer, toiletter, terrasse,
siddepladser, legeplads, pentanque, grill, mv.
Fri brug af slæbested til isætning og optagning af fartøj.
Adgang til svajepladser – henlæggelse af 1 jolle uden motor,
på den af Bådelaugets anviste plads.
Fri brug af fiske rensepladsen under nødvendig hensyntagen til
andre brugere.
Der afholdes den første torsdag i oktober, samt første
torsdag i februar hvert år, et medlemsmøde med bestyrelsen.
Der skal være opslag herom på havnen mindst 14 dage før.
Alle medlemmer kan deltage.
Fast forårs dagsorden.
a) Fastsætte dato for standerstrygning og optagning.
b) Præsentation af sommerens aktiviteter.
Fast efterårs dagsorden.
a) Fastsætte dato for standerhejsning og isætning.
b) Fastsætte næste års arbejdsdage.
c) Præsentation af vinterens aktiviteter.
Herefter åben dagsorden.
§ 6 Udmeldelse - eksklusion.
1. Til gyldig udmeldelse kræves, at den sker skriftligt til foreningens
kasserer.
2. Når et medlem er kommet i kontingentrestance for et år,
kan bestyrelsen med mindst 8 dages skriftligt varsel ekskludere vedkommende.
Ingen, der er udelukket pga. kontingentrestance, kan optages på
ny som medlem af foreningen, før vedkommende har betalt sin gæld
til foreningen.
3. I øvrigt kan bestyrelsen ekskludere et medlem midlertidigt,
såfremt vedkommende overtræder vedtægterne. Vedkommende
medlem skal, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse, have
lejlighed til at fremføre sit forsvar, og han kan fordre spørgsmålet
om endelig eksklusion afgjort på den førstkommende ordinære
generalforsamling.
4. Er et medlem ekskluderet, skal vedkommendes ejendele fjernes fra
klubbens plads og havn inden 14 dage. Er dette ikke sket, fjernes delene
på det ekskluderede medlems ansvar og regning.
5. Et medlem der er ekskluderet af Bådelauget, kan kun optages
som nyt medlem efter simpel flertalsafstemning på en efterfølgende
ordinær generalforsamling.
§ 7 Kontingent og pladsleje.
Klubbens kontingent, MV-bidrag, pladsleje og skurleje fastsættes
for 1 år ad gangen på den ordinære generalforsamling
og opkræves helårligt. Rykkergebyr kr. 50,-
Til top
§ 8 Ordinær generalforsamling.
1. Generalforsamlingen har med de indskrænkninger som disse vedtægter
foreskriver, den højeste myndighed i alle klubbens anliggender.
Alle medlemmer kan deltage.
2. Kun medlemmer med fast bådplads eller bopæl i Vive Sogn
har stemmeret.
3. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.
4. Der afholdes ordinær generalforsamling hvert år i
november måned. Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen ved
skriftlig meddelelse til hvert medlem med almindeligt brev, samt opslag
på havnen mindst 14 dage før.
5. Forslag der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse,
skal skriftligt være formanden i hænde senest 8 dage før
generalforsamlingens afholdelse og medtages i den endelige dagsorden.
6. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved simpelt flertal.
7. Afstemningen foregår skriftligt på forlangende.
8. På generalforsamlingen vælges 3 mand til aktivitetsudvalget,
som samarbejder med bestyrelsen
§ 9 Dagsorden for den ordinære
generalforsamling.
Dagsorden skal omfatte følgende punkter:
a. Velkomst.
b. Valg af dirigent.
c. Formandens beretning.
d. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab.
e. Indkomne forslag.
f. Forelæggelse af budget for det kommende år.
g. Valg af bestyrelse og suppleanter.
h. Valg af revisor.
i. Valg af aktivitetsudvalg og pladsudvalg.
j. Fastsættelse af kontingent, pladsleje, skurleje m.m.
k. Fremlægning af planer for arbejdsopgaver for den kommende sæson
l. Eventuelt.
Til top
§ 10 Bestyrelse - valg.
1. Laugets daglige ledelse består af en bestyrelse på fem
personer, der vælges af general- forsamlingen. Bestyrelsens på
lovlige måde vedtagne beslutninger, og i henhold dertil foretagne
handlinger, forpligter klubben.
2. En valg periode er to år.
3. I lige årstal vælges tre, i ulige år to bestyrelsesmedlemmer.
4. Bestyrelsen konstituerer sig selv, og skal udpege formand, kasserer
og sekretær, senest to uger efter generalforsamlingen. Dette,
ligesom evt. ændringer skal meddeles ved opslag i klubhuset.
5. Valgbar til bestyrelsen er kun stemme-berettigede medlemmer med bopæl
i Vive Sogn.
Dispensation fra denne regel kræver generalforsamlingens godkendelse.
6. Der afholdes bestyrelsesmøde når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer
ønsker det.
§ 11 Ekstraordinær generalforsamling.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer
– eller 25 % af de stemmeberettigede medlemmer indgiver skriftlig
begæring herom.
§ 12 Redskabsskure.
Redskabsskurene kan ikke fremlejes eller overdrages til andre. Ved lejeophør
meddeles det bestyrelsen, som genudlejer efter eksisterende venteliste.
Almindelig vedligeholdelse af redskabsskurene afholdes af lejerne alene.
Skurene males udvendigt hvert 3. år. Lejerne vælger selv
en kontaktmand til bestyrelsen
Til top
§ 13 Forpligtigelser.
Ethvert medlem med en tildelt bådplads i Vive Havn forpligtiger,
sig i forholdet 1:1 at deltage aktivt mindst 4 timer hver sæson
i de almindelige vedligeholds arbejder der hvert år begynder den
1st. Marts og afsluttes den
1st. Juni.
Herudover aktivt at deltage i forholdet 1:1 i de arbejds projekter der
måtte være vedtaget på klubbens generalforsamling.
Enten personligt, ved stedfortræder, eller ved at vælge
at betale en kontant time kompensation, fastsat af generalforsamlingen,
ved dennes opkrævning.
Opnår et medlem ikke de omtalte mindst 4 arbejdstimer, eller
det af bestyrelsen fastsatte minimum arbejdstimetal i et arbejds projekt
inden dets skærings dato, opkræves medlemmet, uanset senere
arbejdsindsats, det beregnede fulde kompensations beløb pr. bådplads
sammen med næste års kontingent og pladsleje.
Arbejdslederen (udpeges af bestyrelsen) har ansvar for at lede og fordele
arbejdet, samt at føre, og sammen med medlemmet at opdatere hans
arbejdstimetal på et i arbejdsperioden synligt opslag, eller liste.
Har et medlem indsigelser til listens føring, skal han meddele
dette senest to dage fra sin sidste arbejdsdeltagelse.
Bestyrelsen kan med skyldig hensyn til det enkelte medlems alder, helbred
eller andet, at afvige eller ændre hans arbejdspligt, hhv. kompensation.
Bestyrelsens medlemmer er fritaget disse vedtægtsbestemte arbejdsforpligtigelser
Til top
§ 14 Reglement, orden og klager.
Ethvert medlem er forpligtiget til at underkaste sig klubbens vedtægter,
reglementer, og ordens regler for klubhus, havn og havneområde.
Henstilling og opfordringer fra havnefoged skal efterkommes, ligesom
det er ethvert medlems pligt at værne og beskytte klubben’s
omdømme, klubhuse, havn og havneområde.
Klager eller tvister af enhver art skal skriftligt indgives til bestyrelsen,
der så i påkommende tilfælde træffer en beslutning.
Bestyrelsens iflg. disse vedtægter således trufne afgørelser
skal efterkommes, og kan ikke af noget medlem gøres til genstand
for civilt søgsmål.
§ 15 Forsikring.
Alle medlemmer, der har båd i havnen skal have båden ansvarsforsikret
gennem laugets medlemskab af foreningen ”Danmarks Tursejler Forening”,
eller kunne fremvise anden forsikrings ordning.
§ 16 Klubbens opløsning.
Bestemmelse om Bådelaugets opløsning kan kun tages på
en i dette øjemed særlig indkaldt generalforsamling.
Til denne beslutningsdygtighed kræves, at mindst halvdelen af
klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og til forslagets
vedtagelse kræves, at mindst ¾ af de afgivne stemmer er
for forslaget.
I tilfælde af Bådelaugets opløsning skal evt. formue,
herunder fast ejendom og løsøre uddeles til det lokale
fritids- og kulturliv.
Vive Bådelaug
Til toppen
Tilbage til opslagstavlen